Mobilringen
Mobilringen


Mobilringen er en sammenslutning af selvstændige montører, der sikrer, at du altid og hvor som helst kan få monteret og serviceret løsningerne i din bil. Mobilteknik har nøje udvalgt hvert enkelt firma, inden vi har indgået samarbejde med dem.


Landsdækkende montage og service
Vores montører tilbyder en lang række produkter og serviceydelser indenfor mobiltelefoni, håndfrie installationer, alarm- og sikkerhedssystemer samt satellit- og computerstyrede navigationssystemer. Alle vores systemløsninger har til formål at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø, komfort og sikkerhed bag rattet.

Vores servicevogne er udstyret med det mest moderne værktøj, måleudstyr og de nødvendigste ombytningsdele, alt sammen for at sikre, at de monterede løsninger - uanset om det er håndfri / Bluetooth, navigation eller sporing - kommer til at virke optimalt - også om 2 år. Installation og service foretages ofte fra dag-til-dag på kundens adresse.


Kvalitet, service og viden
Alle vores montører har to ting til fælles; nemlig landsdækkende service og montering af alle typer løsninger, samt at vi går meget højt op i både kvalitet og viden. Der er igennem det langvarige samarbejde opnået en meget stor vidensbank og kompetence-fordeling, og for vores kunder betyder det, at vores monteringer og leveringer er gennemtænkte og ikke mindst gennemprøvet inden montering.

Alle vore samarbejdende selvstændige montører er dygtige og specialuddannede med mange års erfaring indenfor branchen, og vore leverandører sikrer det høje faglige niveau via en løbende videreuddannelse. Samtidig har vi vores helt eget teknikerforum, hvor montørerne kan hjælpe hinanden med eventuelle spørgsmål.


Flytning og opdatering af udstyr
Udover montering kan Mobilringen også tilbyde at overflytte og software-opdatere systemer, og på den måde langsomt, men sikkert, sikre en fornuftig økonomi i at lade dine medarbejdere have en håndfri løsning monteret i bilen. For er det os, der har forestået monteringen, kan vi genbruge en del af det i forvejen monterede system, og samtidig kan vi opdatere softwaren i det monterede Bluetooth sæt, så lyd og funktioner følger med tiden.

Mobilringen kan tilbyde en individuel serviceaftale, der sikrer din virksomheds effektivitet således, at jeres håndfri løsninger altid fungerer optimalt, og at de lovmæssige krav altid bliver overholdt. Også selvom medarbejderen undervejs skulle skifte telefon eller bilmærke.


Læs mere på www.mobilringen.dk.